Om Radon


Køb din radon måling her - detektorer, fragt, analyse
fra og rapport på dansk.

Hvad er Radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Den stammer fra henfald af uran, som er til stede i små mængder i sten og jord. Gassen er farveløs, lugtfri og smagsløs og kan kun spores ved måling med specialudstyr. Fordi radon er en gas, kan den bevæge sig frit gennem jorden, så den kan udledes til atmosfæren. Radon i udeluften fortyndes hurtigt og udgør derfor ikke en sundhedsrisiko, men når det trænger op i boliger, kan det undertiden ophobes til uacceptabelt høje koncentrationer, som er farlige for mennesker at indånde over længere tid.

Radon trænger ind i bygninger fra jorden gennem små sprækker i gulve, hulmure og omkring rør og ledninger. I vinterhalvåret, hvor boliger opvarmes, har radon tendens til at blive suget fra jorden ind i bygningen, fordi lufttrykket i bygningen sædvanligvis er lidt lavere end udendørs. Trykforskellen opstår fordi varm indeluft er mindre tæt end luften udenfor.
Derfor, og fordi vi lufter mindre ud i boligen om vinteren anbefaler vi, at foretage radonmåligen i vinterhalvåret.

Tilbage til forsiden

Hvordan måles Radon?

Radonniveauet i din bolig måles med detektorer, hvor en sporfilm er monteret i en lukket boks. Den lukkede detektor er forsynet med små åbninger, der lukker radongas ind til sporfilmen.
I Danmark har Sundhedsstyrelsen vurderet, at måling med lukket sporfilm giver det bedste grundlag for vurdering af sundhedsrisici og stråledoser. RADONdanmark anvender detektorer med lukket sporfilm, som er designet specifikt til at bestemme den gennemsnitlige koncentration af radon i bygninger.

RADONdanmarks detektorer er passive måleenheder, der ved eksponering tillader omgivende luft at komme ind i detektoren ved naturlige luftstrømninger og diffusion. Radongassen vil ved emission af alfapartikler forårsage mikroskopiske ætsninger på sporfilmen inde i detektoren. Spor fra alfapartiklerne tælles under mikroskop og danner grundlag for bestemmelse af det målte radon niveau.

Tilbage til forsiden

Er jeg udsat for Radon?

Landsdækkende undersøgelser tyder på, at mere end 300.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau. Langt størstedelen af de udsatte huse er én-familiehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Indholdet af radon i danske boliger varierer. Tre væsentlige forhold, som har betydning for radonniveauet er:

undergrundens sammensætning hvor du bor,
din boligs konstruktion og stand og
hvornår din bolig er bygget.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2001 en landsdækkende undersøgelse af radon i danske boliger (Landsomfattende radonundersøgelse 2001) Undersøgelsen viser, at mange faktorer er bestemmende for radonkoncentrationen i danske boliger.

For én-familiehuse er de tre vigtigste faktorer:

husets kælderforhold (terrændæk giver mest radon),
landsdel (Sjælland, Øerne og Bornholm giver mest radon) og
jordart (moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon).

Radonmængden i jorden varierer geografisk alt efter undergrundens sammensætning. På radonkortet kan du se, i hvilke områder i Danmark, der er målt høje radonniveauer i huse. Men radonindholdet i jorden varierer også lokalt inden for kommunegrænsen. Radonkortet giver derfor kun en indikation af,hvilke radonniveauer, der er målt i huse i din kommune, men det er ikke ensbetydende med, hvad radonniveauet er i netop dit hus. To nabohuse kan have forskellige niveauer af radon, fordi husenes konstruktion, stand og ventilation også har betydning. Bygninger opført efter 1998 skal være opført med radonsikring.

Tilbage til forsiden

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du vil vide, hvor meget radon der er i dit indeklima, skal du have udført en radonmåling.

Måling af radon i boliger bør foretages i fyringssæsonen (vinterhalvåret), hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. En stor temperaturforskel giver de mest stabile forhold i forbindelse med indtrængning af radon og naturlig luftudskiftning, og giver dermed de mest repræsentative måleresultater. Det anbefales at målingen udføres i perioden 1. oktober – 1. maj.

Måling af årsgennemsnittet
Målinger foretages som langtidsmålinger i minimum to måneder.

Under målingen er det vigtigt, at boligen benyttes på sædvanlig vis i måleperioden; dvs. at daglige rutiner for udluftning, opvarmning, rengøring og lignende ikke ændres. Eventuelle ventilationssystemer skal inspiceres forud for målingens begyndelsestidspunkt, så det sikres, at de fungerer efter hensigten.

Der bør foretages måling i minimum to opholdsrum, eksempelvis stue og soveværelse. Der bør foretages minimum én måling på hver etage, der anvendes til beboelse. I boliger med et enkelt rum er ét målepunkt tilstrækkeligt.

Følg RADONdanmarks guide til bestemmelse af antal detektorer her.

Detektorer bør ikke placeres i køkkener, badeværelser og toiletter, i direkte sollys, i træk, i nærheden af varmekilder, på gulvet eller inde i genstande. Undgå desuden anbringelse i vindueskarme, på radiatorer og pejse. Detektorernes materialer er uskadelige, men udvælg målepunkter uden for børns og kæledyrs rækkevidde, så de ikke vælter, beskadiges eller skifter placering.

Placér detektorerne på en plan flade, f.eks et bord eller hylde i de valgte rum.
Helst mere end én meter fra gulvet.
Mindst 25 cm. fra stenvægge og lofter.

Undgå at flytte rundt på detektorerne under målingen.

Tilbage til forsiden

Sundhedsrisiko

Når radon henfalder, dannes der såkaldte radondøtre, som binder sig til partikler. Nogle af disse partikler vil være suspenderet i luften. Hvis de radioaktive partikler indåndes, aflejres de i lungevæv og luftveje. Denne aflejring af radioaktive partikler vil skade lungerne og kan på sigt være medvirkende årsag til udvikling af lungekræft. Risikoen for at en person udvikler lungekræft øges dermed ved længere eksponeringstid samt ved et højere radonniveau.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er radon den næst vigtigste medvirkende årsag til lungekræft hos rygere (efter aktiv rygning) og den væsentligeste årsag til udviklingen af lungekræft ved ikke-rygere. Dermed udgør radoneksponering en større risiko for udvikling af lungekræft end eksempelvis passiv rygning. Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 9 % af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år. I USA vurderes radon eksponering at være direkte årsag til 15 % af alle lungekræfttilfælde.

WHO skriver: ”Risikoen for lungekræft stiger med 16 % pr 100 Bq/m³ stigning i radonkoncentrationen. Dosis-respons relationen er lineær – dvs. risikoen for lungekræft stiger proportionalt med stigende radon eksponering”.

En europæisk fællesanalyse viser, at risikoen ved radoneksponering for rygere er ca. 25 gange større end for personer, der aldrig har røget.
Radon er den vigtigste miljøbetingede årsag til udviklingen af kræft ifølge National Science Academy.

Radon er klassificeret som et ’Gruppe 1’ kræftfremkaldende stof af Det Internationale Agentur for Kræftforskning, som er en del af WHO. Dette betyder, at der er direkte beviser fra humane undersøgelser, som støtter forbindelsen mellem udsættelse for radon og udvikling af lungekræft.

Radoneksponering udgør dermed en væsentlig årsag til udvikling af lungekræft blandt rygere og ikke-rygere. Statistikker fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der er dårlige prognoser for helbredelse, hvis man rammes af lungekræft. Dette skyldes bl.a., at lungekræft ofte opdages sent, da der ikke findes en effektiv screeningsmetode, som der fx. gør ved brystkræft (mammografi), hvor overlevelsesprocenten er langt højere.

De manglende metoder/muligheder for tidlig påvisning af lungekræft gør i RADONdanmarks øjne forebyggelse endnu vigtigere. At måle radonniveauet i hjemmet og på arbejdspladsen ser vi som et proaktivt skridt mod nedbringelsen af radon relaterede lungekræfttilfælde.

Tilbage til forsiden

Anbefalinger

Hvis radonniveauet i dit hus overstiger 100 Bq/m³, er niveauet ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger, for højt. Ifølge bygningsreglementet bør der iværksættes enkle og billige udbedringer, hvis niveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m³. Overstiger niveauet 200 Bq/m³ bør der iværksættes mere omfattende og effektive udbedringer.

Enkle og billigere udbedringer, i intervallet 100-200 Bq/m³, kan være at tætne revner og rørgennemføringer i gulve og vægge mod jord. Forbedring af ventilationen, enten ved etablering af naturlige friskluftventiler eller mekaniske udsug, er også et godt tiltag.

Effektive udbedringer, når radonniveauet overstiger 200 Bq/m³, kan være at etablere et radonsug under gulvet eller etablering af et balanceret mekanisk ventilationssystem, hvor både indblæsnings- og udsugningsluften styres. Ved begge tiltag reduceres radonindtrængningen ved regulering af trykforskellen under og over terrændækket. Styring af trykket er effektivt, da gas altid vil bevæge sig mod områder med lavere tryk. Ved radonsug opbygges der – vha. en ventilator eller termisk opdrift - et konstant undertryk under terrændækket, hvilket hindrer radongas i at sive videre op i bygningen. Ved balanceret mekanisk ventilation styres både mængderne af indblæsnings- (udeluft) og udsugningsluft (indeluft). Herved kan opretholdes omtrent samme lufttryk inde som ude.
Efter udbedring anbefales det, at radonniveauerne måles igen.

Se udvalgte radonværdier på RADONdanmark pilen.


RADONdanmark pilen




Tilbage til forsiden

Ansvar


Nybyggeri
Siden 1998 har der været krav i bygningsreglementet om, at al nybyggeri skal radonsikres. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³ i indeklimaet.

Det er bygherren, der i byggeprocessen er ansvarlig for, at et byggeri opføres iht. bygningsreglementet. Én-familieshus opføres ofte af professionelle bygherrer, fx. typehusfirmaer eller andre firmaer der som et led i deres erhverv udfører byggeri til helårsbeboelse. Det vil dog altid være bygningsejeren, der i sidste ende er ansvarlig overfor kommunen, i forhold til at bygningen lever op til lovkravene.

Den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab, hvis byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Erstatningsansvaret gælder derfor også, hvis bygningsreglementets regler om radonsikring ikke er opfyldt.

Er radonniveauet over 100 Bq/m³ i dit nyopførte hus, er bygningsreglementets krav om radonsikring ikke overholdt. Du kan derfor kræve erstatning af den professionelle bygherre for at få dækket udgifterne til radonsikring af bygningen.

Radonsikring kan opfyldes på forskellige måder. Forhold som tæthed i konstruktionen og etablering af ventilation og luftskifte i byggeriet har betydning for, om kravet om radonsikring er opfyldt.

Derfor kan placeringen af det privatretlige ansvar afhænge af, hvilken af byggeriets parter, der i byggefasen har haft ansvar for at opfylde bygningsreglementets krav om radonsikring. Bygherren kan derfor rejse krav overfor de ansvarlige underleverandører m.fl.

Du kan læse mere om radonsikring i Bygningsreglementet (BR10) og i anvisningerne fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Ansvar for radon i indeklimaet
Jeres kommune har ansvar for, at deres bygninger lever op til bygningsreglementets indeklimabestemmelser, og dermed også at radonniveauerne er acceptable. Dette gælder bl.a. de kommunale daginstitutioner og skoler. I private daginstitutioner er det bygningsejeren, der er ansvarlig for indeklimaet.

Har du mistanke om forhøjede radonniveauer på din arbejdsplads er det din arbejdsgiver, der har ansvaret for et sundt indeklima.

Bor du til leje, er det udlejer/bygningsejer, der har ansvaret for et sundt og radonfrit indeklima.

Tilbage til forsiden

Klar til at bestille?

Bestil nu fra kr. 335,-